Gud,
så meget har vi glædet os,
og så mange tanker har vi tænkt,
mens barnet groede frem i mørket;
men nu går sorgen og afmagten som bølger gennem vores sind.
Vi forstår ikke, at det skulle ske!
Hvorfor fik det ikke lov til at leve?
Hvorfor blev det smerten og ikke glæden,
der følger os dag og nat?
Gud, tag os ind i din nærhed og omsorg,
bevar os fra at blive bitre!
Men lad os finde trøst og hvile i,
at du er hos barnet,
og at du kan give det den kærlighed,
vi ville have givet det.
Før os i sorgen nærmere dig,
så vi atter ser din velsignelse.