Nu tændes der stjerner på himlens blå, halvmånen løfter sin sabel. Jeg våger, at ikke de slemme mus skal liste sig ind i din snabel. Sov sødt, lille Linus og visselul, nu bliver skoven så dunkel. Nu sover tante, den gamle struds, og næsehornet din onkel. Nu kalder i søvne den vilde gnu i krattet af store lianer, og aber synger sig selv i søvn i vuggen af grønne bananer. Sov sødt, lille Linus, dit lille pus! Slet intet, min ven, skal du mangle. I morgen får du en kokosnød og den skal du bruge som rangle. En zebra tager sin natdragt på med sorte og hvide striber, Et flyveegern med lådne ben sidder i mørket og piber. Sov sødt, lille Linus, nu er du vel mæt? Du kender ej husmodersorgen. En lille plantage på tusinde rør dem skal vi ha' syltet i morgen! Hør, tigeren brøler sin aftensang og spejder mod alle kanter - Ved vadestedet, med slebet klo, der lister den sorte panter. Sov sødt, lille Linus, dit lille myr, din nuttede lille rødbede. Du bad mig fortælle et eventyr - nu sover du sødt allerede. (Mogens Jermiin Nissen/Harald H. Lund) Tilbage til begravelsen